Love My Home

Design dit eget hjem

Klare telefonen

Fra min dagbog:
Tirsdag d. 3. august 2021. Jeg er godt mør i hovedet. Er lige kommet hjem efter en lang dag på arbejdet. Heldigvis ikke den første dag efter ferien. Havde det været i går, så tror jeg, at jeg havde mistet mit job. Jeg lavede mange fejl i dag. Svarede på kunders spørgsmål i øst og vest. Havde slet ikke overblik over, hvad der skete omkring mig.

Telefonpasningen

Min leder var da også henne og holde mig i ørerne et par gange. Han kunne godt se, at jeg ikke kunne klare at lave telefonpasning helt alene.
Det er en sød leder, jeg har. Han giver os altid en chance mere. Men jeg kunne godt mærke på ham, at jeg var ved at overskride hans grænser i dag.
Jeg ved ikke, hvorfor der gik så meget kuk i det i dag. Det skete bare.
Har det noget at gøre med, at jeg er smækhamrende forelsket? Jeg har jo mødt en mand. En rigtig mand. En dejlig mand. Jeg ved det ikke. Eller jo, det gør jeg. Og det er grunden. Jeg har bare slet ikke tanke for andet end ham. Manden i mit liv. Jeg vil give ham alt. Hele mig. Ingen tvivl om det. Jeg drømmer om at blive gift med ham. Drømmer om at stifte familie sammen med ham.

Vil gerne videre

Jeg ved, at han har de samme følelser og tanker. Jeg ved, at han gerne vil videre i vores forhold. Så hvorfor i al verden ringede han ikke i går? Ikke et eneste tegn på liv fra ham. Ikke en eneste besked. Intet. Hvad sker der?
Skal jeg ind i en periode, hvor jeg er ulykkelig igen? Jeg må tage mig sammen nu. Der er ikke plads til panik. I morgen må jeg virkeligt koncentrere mig om arbejdet. Ikke nogen svinkeærinder. Kun arbejde.

Disclaimer

Leave comment

Your email address will not be published. Required fields are marked with *.