Stort og moderne
Jeg har været inde på det før. Det her med, at tøj til store kvinder altid bliver fremstillet, som om det er tøj til glade mennesker. Glad tøj. Du kender derfor min holdning. Men alligevel, så kan jeg ikke lade være med at komme med endnu et råb om, at det ikke er sandheden. Store kvinder er ikke altid glade. Vi er ofte deprimerede, fordi vi ved, hvordan andre mennesker oftest tænker om os. Nemlig som kvinder, der ikke passer på sig selv, eller bare lader stå til, eller ikke har viljestyrke. Så er det sagt.
Men tænk lige på, at der også er kvinder, som har helbredsproblemer, og det er derfor, de bliver store i det.
Hormoner
Nogle er helt ude af balance sådan hormonmæssigt. Andre tager medicin, som gør, at hormonbalancen forvrides. Det er ikke glade kvinder. Det er kvinder, der kæmper. Og når vi så ved, at der er et usagt eller uskrevet pres på os om, at vi skal tage vare på os selv, så vi kan komme med ind i modehusenes diktater, ja så bliver jeg altså sur. Virkeligt sur. Det er et kæmpe pres at leve med den viden, at andre synes, vi er ligeglade med os selv, eller ikke har selvdisciplin eller viljestyrke, når vi faktisk kæmper med helbredet.
Det er naturligvis ikke de andres skyld. Men det er ubehageligt at leve med. Og presset bliver større og større. Det er ligesom om, at man føler sig stigmatiseret, når man går ind i en butik med tøj i store størrelser.
Tre gode steder:
https://www.storedrenge.dk/
Ikke hysterisk
Du synes måske, at jeg er hysterisk. Det må du så gøre. Jeg synes, at jeg gør, hvad jeg kan for at få det godt. Jeg motionerer og spiser sundt. Jeg har bare et problem med at få hormonbalancen tilbage. Min diætist hjælper mig meget. Og hun ved, hvad hun taler om. Men hun har også advaret mig. Jeg har i mange år taget forskelligt medicin på grund af forskellige problemer med mit helbred. Og det har påvirket mit system. Det kommer til at tage mange år, før min balance er tilbage. Men det tænker almindelige mennesker ikke på, kan ske. Ikke førend det faktisk sker for dem selv. Og så er det måske for sent for dem at få rettet op på det. I mit eget tilfælde har jeg nu gået hos min diætist i 7 år. Jeg startede, fordi jeg kom i overgangsalder i en meget tidlig alder. Hun hørte min helbredshistorie og forklarede mig, at de hormoner, jeg har fået som medicin, siden jeg var ganske ung, er skyld i, at jeg for det første er i overgangsalder meget tidligt, og derfor har problemer med min vægt og min krop.
Det sker ofte, at jeg frivilligt forklarer mine veninder det. De reagerer altid på samme måde: ”Jeg vil aldrig mere sige om en stor kvinde, at hun bare lader stå til.”
Den reaktion er jeg glad for. Det fortæller mig, at der skal meget lidt til, førend folk ændrer holdning. De skal bare have viden. Så i næste uge skal jeg ud og holde mit første foredrag om livet som stor, men ikke glad, kvinde.
